vinbaren

På Vino Vibbe serverer jeg røde, hvide og rosé vine, alle importeret fra Italien. Lette, kraftige, bløde og fyldige. Og til priser, hvor de fleste kan være med. Du kan købe vine med hjem, eller du kan få dem serveret i vinbaren for eksempel på et smagebræt med 3 små glas, der giver mulighed for at opleve flere forskellige slags vin.

Men Vino Vibbe er mere end blot en vinbar. Stuerne kan rumme 15-20 gæster og er møbleret og dekoreret med ting og sager, som er arvestykker, ting fundet på loppemarkeder eller i auktionshuse. Der er sat priser på det meste, så bliver du forelsket i stolen, du sidder på, bordet du spiser ved, tallerkener eller glas, er det måske til salg, så du kan købe det med hjem.